STINE A 

Dansk design med æstetik og sensualitet

Om Stine A Jewelry

Stine A. Johansen er en autodidakt smykkedesigner og har levet af at lave smykker i mere end 10 år. Hun har siden barnsben været kreativ, og denne kreativitet har siden hen fulgt Stine, og er blevet en kæmpe del af hendes hverdag og job. Det kreative sind og den stigende interesse for smykkedesign har motiveret hende til at lægge hele sit hjerte og tid i produktionen af de smukke og personlige smykker. Hun arbejder ikke målrettet efter trends men finder sin inspiration i detaljen og er altid på udkig efter inspiration.

 

Feminine smykker med rå og klassiske undertoner

Stine A Jewelry kombinerer hverdagen med det luksuriøse univers. De er feminine med rå og klassiske undertoner, og fremhæver samtidig den skønhed som kvinder i forvejen besidder. Smykkernes udseende er en kombination af de feminine blandet med det æstetiske, det humoristiske og det sensuelle. Stine A elsker at smykkerne giver mulighed for at underspille kundens stil, og hun går ligeledes meget op i, at lytte til sine kunder, og kan sagtens finde på at kreere et smykke ud fra inspiration af en smuk personlighed hun er stødt på.
For Stine er smykkerne ikke kun et tilbehør, det er en vigtig faktor for kundens personlige udtryk.

 

Køb Stine A smykker online på Loftet.dk

Vi forhandler det populære og unikke smykkebrand Stine A på Loftet.dk.  Stine har skabt en kollektion af smykker, som kan sættes sammen på kryds og tværs, så de giver præcis det udtryk som kunden leder efter. Smykkerne findes både i forgyldt sterling sølv og i sort- og hvid rhodineret sterling sølv. Blandt udvalget er der at finde diverse halskæder, ringe og armbånd, alt sammen til priser som er overkommelige. Kig ind på vores webshop Loftet.dk og se hvilke smykker du vil vælge til dit personlige udtryk. Husk at vi tilbyder 30 dages fuld returret, varen skal blot sendes tilbage til vores webshop, eller du kan aflevere den i din nærmeste Loftet butik.